Alle poster i "muslimsk Broderskab" Kategori
Den arabiske i morgen
DAVID B. OTTAWAY
oktober 6, 1981, skulle være en festdag i Egypten. Det markerede årsdagen for Egyptens største sejrsmoment i tre arabisk-israelske konflikter, da landets underdoghær kastede sig over Suez-kanalen i de første dage 1973 Yom Kippur-krigen og sendte israelske tropper til at trække sig tilbage. På et køligt, skyfri morgen, Cairo-stadionet var fyldt med egyptiske familier, der var kommet for at se militæret stramme sin hardware. På revisionsstanden, Præsident Anwar el-Sadat,krigens arkitekt, så med tilfredshed, da mænd og maskiner gik foran ham. Jeg var i nærheden, en nyankomne udenlandsk korrespondent. pludselig, en af hærens lastbiler stoppede direkte foran reviewstanden, da seks Mirage-jetfly brølede over hovedet i en akrobatisk forestilling, maler himlen med lange stier af rødt, gul, lilla,og grøn røg. Sadat rejste sig, forbereder sig tilsyneladende på at udveksle hilsner med endnu en kontingent af egyptiske tropper. Han gjorde sig selv til et perfekt mål for fire islamistiske snigmordere, der sprang fra lastbilen, stormede podiet, og riddled hans krop med kugler. Da morderne fortsatte i det, der syntes en evighed, at sprøjte standen med deres dødbringende ild, Jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle ramme jorden og risikere at blive trampet ihjel af panik tilskuere eller forblive på foden og risikere at tage en vild kugle. Instinkt fortalte mig at blive på mine fødder, og min følelse af journalistisk pligt fik mig til at finde ud af, om Sadat var i live eller død.
| Sep 26, 2010 | Kommentarer 0
smearcasting: Hvordan islamofober spreder frygt, fordømmelse og misinformation
RETFÆRDIG
Julie Hollar
Jim Naureckas
At gøre islamofobi til mainstream:
Hvordan muslimske basherrer udsender deres bigotry
En bemærkelsesværdig ting skete på National Book Critics Circle (NBCC) nomineringer i februar 2007: Den normalt højtstående og tolerante gruppe nomineret til bedste bog inden for kritik, en bog, der i vid udstrækning betragtes som nedsættende for en hel religiøs gruppe.
Nomineringen af Bruce Bawer's While Europe Slept: Hvordan radikal islam ødelægger Vesten indefra gik ikke uden kontrovers. Tidligere nomineret Eliot Weinberger fordømte bogen på NBCC's årlige samling, kalder det '' racisme som kritik '' (New York Times, 2/8/07). NBCC's bestyrelsesformand John Freeman skrev på gruppens blog (Kritisk masse, 2/4/07): ''Jeg har aldrig været
mere flov over et valg, end jeg har været med Bruce Bawer's While Europe Slept…. Dens hyperventilerede retoriske tip fra faktisk kritik af islamofobi. ''
Skønt det ikke i sidste ende vandt prisen, Mens Europe Slept's anerkendelse i de højeste litterære kredse var symbolsk for en mainstreaming af islamofobi, ikke kun i amerikansk forlag, men i de bredere medier. Denne rapport tager et nyt kig på islamofobi i nutidens medier og dens gerningsmænd, skitserer nogle af forbindelserne bag kulisserne, der sjældent udforskes i medierne. Rapporten indeholder også fire snapshots, eller “casestudier,”Beskriver hvordan islamofober fortsætter med at manipulere medierne for at male muslimer med en bred, hadefuld børste. Vores mål er at dokumentere smearcasting: de offentlige skrifter og optrædener af islamofobe aktivister og eksperter, der bevidst og regelmæssigt spreder frygt, fordømmelse og misinformation. Udtrykket "islamofobi" henviser til fjendtlighed over for islam og muslimer, der har tendens til at afhumanisere en hel tro, skildrer det som grundlæggende fremmed og tilskriver det en iboende, væsentlige sæt af negative træk såsom irrationalitet, intolerance og vold. Og ikke i modsætning til anklagerne i det klassiske dokument om antisemitisme, Protokollerne for de ældste i Zion, nogle af islamofobi's mere virulente udtryk–som Mens Europa sov–inkluderer fremkaldelse af islamisk design for at dominere Vesten.
Islamiske institutioner og muslimer, selvfølgelig, bør underkastes samme form for kontrol og kritik som alle andre. For eksempel, når et norsk islamisk råd drøfter, om homoseksuelle mænd og lesbiske skal henrettes, man kan med magt fordømme enkeltpersoner eller grupper, der deler denne opfattelse uden at trække alle europæiske muslimer ind i den, ligesom Bavers Pajamas Media-indlæg (8/7/08),
“Europæiske muslimers debat: Skal homoseksuelle udføres?”
Tilsvarende, ekstremister, der retfærdiggør deres voldelige handlinger ved at påberåbe sig en bestemt fortolkning af islam, kan kritiseres uden at implicere den enormt forskelligartede befolkning af muslimer rundt om i verden. Trods alt, journalister formåede at dække Oklahoma City-bombningen af Timothy McVeigh–en tilhænger af den racistiske kristne identitetssekt–uden at ty til generelle udsagn om "kristen terrorisme." Ligeledes, medier har dækket terrorhandlinger af fanatikere, der er jødiske–for eksempel Hebron-massakren udført af Baruch Goldstein (Ekstra!, 5/6/94)–uden at implicere hele jødedommen.
| Sep 16, 2010 | Kommentarer 0
Totalitarismen af jihadistisk islamisme og dens udfordring over for Europa og Islam
Basso tibi
Når man læser størstedelen af teksterne, der indeholder den store litteratur, der er blevet offentliggjort af selvudråbte eksperter om politisk islam, det er let at gå glip af, at der er opstået en ny bevægelse. Yderligere, denne litteratur forklarer ikke på en tilfredsstillende måde, at den ideologi, der driver den, er baseret på en bestemt fortolkning af islam, og at det således er en politiseret religiøs tro,
ikke en sekulær. Den eneste bog, hvor politisk islam behandles som en form for totalitarisme, er den af Paul Berman, Terror og liberalisme (2003). Forfatteren er, imidlertid, ikke en ekspert, kan ikke læse islamiske kilder, og er derfor afhængig af selektiv anvendelse af en eller to sekundære kilder, således ikke at forstå fænomenet.
En af grundene til sådanne mangler er det faktum, at de fleste af dem, der søger at informere os om den 'jihadistiske trussel' - og Berman er typisk for dette stipendium - ikke kun mangler sprogkundskaber til at læse de kilder, der er produceret af ideologerne fra politisk islam, men mangler også viden om bevægelsens kulturelle dimension. Denne nye totalitære bevægelse er på mange måder en nyhed
i politikens historie, da den har sine rødder i to parallelle og beslægtede fænomener: først, kultureliseringen af politik, der fører til, at politik bliver begrebet som et kulturelt system (et syn pionereret af Clifford Geertz); og for det andet det hellige, eller 're-fortryllelse' af verden, som en reaktion på dens intensive sekularisering som følge af globalisering.
Analysen af politiske ideologier, der er baseret på religioner, og det kan udøve appel som en politisk religion som en konsekvens af dette, indebærer en samfundsvidenskabelig forståelse af den rolle, religion spiller af verdenspolitik, især efter at det kolde krigs bi-polære system har givet plads til en multipolær verden. I et projekt gennemført på Hannah Arendt Institute til anvendelse af totalitarisme til studiet af politiske religioner, Jeg foreslog sondringen mellem verdslige ideologier, der fungerer som en erstatning for religion, og religiøse ideologier baseret på ægte religiøs tro, hvilket er tilfældet i religiøs fundamentalisme (se note
24). Et andet projekt om 'Politisk religion', udført ved universitetet i Basel, har gjort klarere det punkt, at nye tilgange til politik bliver nødvendige, når en religiøs tro bliver klædt i en politisk dragt., denne artikel antyder, at det store udvalg af organisationer inspireret af islamistisk ideologi skal forstås både som politiske religioner og som politiske bevægelser. Den unikke kvalitet ved politisk islam ligger i, at den er baseret på en tværnational religion (se note 26).
| Sep 15, 2010 | Kommentarer 0
islam, Politisk islam og Amerika
Arabisk indsigt
Er "broderskab" med Amerika muligt?
khalil al-anani
“Der er ingen chance for at kommunikere med noget amerikansk. administration, så længe De Forenede Stater fastholder sin mangeårige opfattelse af islam som en reel fare, en opfattelse, der sætter De Forenede Stater i samme båd som den zionistiske fjende. Vi har ingen forudfattede forestillinger om det amerikanske folk eller USA. samfundet og dets samfundsorganisationer og tænketanke. Vi har ikke noget problem med at kommunikere med det amerikanske folk, men der gøres ikke tilstrækkelige bestræbelser på at bringe os tættere på,”Sagde Dr.. Issam al-Iryan, chef for det muslimske broderskabs politiske afdeling i et telefoninterview.
Al-Iryans ord opsummerer Det Muslimske Broderskabs synspunkter på det amerikanske folk og USA. regering. Andre medlemmer af det muslimske broderskab er enige, ligesom den afdøde Hassan al-Banna, der grundlagde gruppen i 1928. Al- Banna betragtede Vesten mest som et symbol på moralsk forfald. Andre salafier - en islamisk tankegang, der er afhængige af forfædre som eksemplariske modeller - har taget den samme opfattelse af De Forenede Stater, men mangler den ideologiske fleksibilitet, der støttes af det muslimske broderskab. Mens det muslimske broderskab tror på at engagere amerikanerne i civil dialog, andre ekstremistiske grupper ser ikke noget punkt i dialog og fastholder, at magt er den eneste måde at håndtere USA på.
| Sep 15, 2010 | Kommentarer 0
Islam og det nye politiske landskab
Les Back, Michael Keith, Azra Khan,
Kalbir Shukra og John Solomos
I kølvandet på angrebet på World Trade Center den 11 september 2001, og bombningerne fra Madrid og London af 2004 og 2005, en litteratur, der behandler former og former for religiøst udtryk - især islamisk religiøst udtryk - har blomstret i de halvskyggeområder, der forbinder almindelig samfundsvidenskab med socialpolitisk design, tænketanke og journalistik. Meget af arbejdet har forsøgt at definere holdninger eller dispositioner for en muslimsk befolkning på et bestemt spændingssted som London eller Storbritannien (Barnes, 2006; Ethnos Rådgivning, 2005; GFK, 2006; GLA, 2006; Populus, 2006), eller kritiserede bestemte former for socialpolitisk intervention (Lys, 2006-en; Mirza et al., 2007). Undersøgelser af islamisme og jihadisme har skabt et særligt fokus på de synkretiske og komplekse forbindelser mellem islamisk religiøs tro og former for social bevægelse og politisk mobilisering (Husain, 2007; Kepel, 2004, 2006; McRoy, 2006; Neville-Jones et al., 2006, 2007; Phillips, 2006; Roy, 2004, 2006). Konventionelt, det analytiske fokus har belyst islams kultur, de troendes trossystemer, og de historiske og geografiske baner for muslimske befolkninger over hele verden generelt og i 'Vesten' i særdeleshed (Abbas, 2005; Ansari, 2002; Eade og Garbin, 2002; Hussein, 2006; Modood, 2005; Ramadan, 1999, 2005). I denne artikel er vægten forskellig. Vi hævder, at undersøgelser af islamisk politisk deltagelse skal kontekstualiseres omhyggeligt uden at benytte store generaliteter om kultur og tro. Dette skyldes, at både kultur og tro er struktureret af og til gengæld strukturerer det kulturelle, institutionelle og overvejende landskaber, hvorigennem de artikuleres. I tilfælde af den britiske erfaring, de skjulte spor af kristendommen i dannelsen af velfærdsstaten i det sidste århundrede, den hurtigt skiftende kartografi af politiske rum og 'trosorganisationer' i omstruktureringen af velfærdstilvejebringelsen skaber den materielle sociale kontekst, der bestemmer mulighederne og konturerne for nye former for politisk deltagelse.
| Sep 08, 2010 | Kommentarer 0
Islamisk reformation
Adnan Khan
Den italienske premierminister, Silvio Berlusconi pralede efter begivenhederne i 9/11:
”... vi skal være opmærksomme på vores civilisations overlegenhed, et system, der har garanteret
velvære, respekt for menneskerettigheder og – i modsætning til islamiske lande – respekt
for religiøse og politiske rettigheder, et system, der har sine værdier forståelse af mangfoldighed
og tolerance ... Vesten vil erobre folk, ligesom det erobrede kommunismen, selvom det
betyder en konfrontation med en anden civilisation, den islamiske, sidder fast, hvor den var
1,400 år siden ... ”1
Og i en 2007 rapporterer RAND-instituttet erklæret:
”Den kamp, der pågår i store dele af den muslimske verden, er i det væsentlige en krig af
ideer. Dens resultat vil bestemme den muslimske verdens fremtidige retning. ”
Opbygning af moderate muslimske netværk, RAND-instituttet
Begrebet 'islah' (reform) er et begreb ukendt for muslimer. Det har aldrig eksisteret i hele
historie om den islamiske civilisation; det blev aldrig debatteret eller overvejet. Et kort blik på klassisk
Islamisk litteratur viser os, at da de klassiske lærde lagde grundlaget for usul, og kodificeret
deres islamiske afgørelser (fiqh) de så kun på forståelsen af de islamiske regler for at kunne
anvende dem. En lignende situation opstod, da reglerne blev fastlagt for hadithen, tafseer og
arabisk sprog. Lærde, tænkere og intellektuelle gennem den islamiske historie brugte meget tid
forstå Allahs åbenbaring - Koranen og anvende ayaat på realiteterne og mønterne
rektorer og discipliner for at lette forståelsen. Derfor forblev Koranen grundlaget for
undersøgelse og alle de discipliner, der udviklede sig, var altid baseret på Koranen. De, der blev
slået af græsk filosofi som de muslimske filosoffer og nogle blandt Mut’azilah
blev anset for at have forladt islams fold, da Koranen ophørte med at være deres studiegrundlag. Således for
enhver muslim, der forsøger at udlede regler eller forstå, hvilken holdning der skal tages for en bestemt
udstede Koranen er grundlaget for denne undersøgelse.
Det første forsøg på at reformere islam fandt sted i begyndelsen af det 19. århundrede. Ved turen til
århundrede havde Ummah været i en lang periode med tilbagegang, hvor den globale magtbalance skiftede
fra Khilafah til Storbritannien. Monteringsproblemer opslugte Khilafah, mens Vesteuropa var i
midt i den industrielle revolution. Ummah mistede sin uberørte forståelse af islam, og
i et forsøg på at vende tilbagegangen, der opslugter Uthmanis (Osmannerne) nogle muslimer blev sendt til
Vest, og som et resultat blev slået af det, de så. Rifa'a Rafi 'al-Tahtawi fra Egypten (1801-1873),
ved hans hjemkomst fra Paris, skrev en biografisk bog kaldet Takhlis al-ibriz ila talkhis Bariz (Det
Udvinding af guld, eller en oversigt over Paris, 1834), roser deres renlighed, kærlighed til arbejde, og over
al social moral. Han erklærede, at vi skal efterligne, hvad der sker i Paris, fortaler for ændringer til
det islamiske samfund fra at liberalisere kvinder til styresystemerne. Denne tanke, og andre kan lide det,
markerede begyndelsen på den genopfindende tendens i islam.
| Sep 07, 2010 | Kommentarer 0
RØDDER AF MISFORSTAGELSE
IBRAHIM KALIN
In the aftermath of September 11, the long and checkered relationship between Islam and the West entered a new phase. The attacks were interpreted as the fulfillment of a prophecy that had been in the consciousness of the West for a long time, i.e., the coming of Islam as a menacing power with a clear intent to destroy Western civilization. Representations of Islam as a violent, militant, and oppressive religious ideology extended from television programs and state offices to schools and the internet. It was even suggested that Makka, the holiest city of Islam, be “nuked” to give a lasting lesson to all Muslims. Although one can look at the widespread sense of anger, hostility, and revenge as a normal human reaction to the abominable loss of innocent lives, the demonization of Muslims is the result of deeper philosophical and historical issues.
In many subtle ways, the long history of Islam and the West, from the theological polemics of Baghdad in the eighth and ninth centuries to the experience of convivencia in Andalusia in the twelfth and thirteenth centuries, informs the current perceptions and qualms of each civilization vis-à-vis the other. This paper will examine some of the salient features of this history and argue that the monolithic representations of Islam, created and sustained by a highly complex set of image-producers, think-tanks, akademikere, lobbyists, policy makers, and media, dominating the present Western conscience, have their roots in the West’s long history with the Islamic world. It will also be argued that the deep-rooted misgivings about Islam and Muslims have led and continue to lead to fundamentally flawed and erroneous policy decisions that have a direct impact on the current relations of Islam and the West. The almost unequivocal identification of Islam with terrorism and extremism in the minds of many Americans after September 11 is an outcome generated by both historical misperceptions, which will be analyzed in some detail below, and the political agenda of certain interest groups that see confrontation as the only way to deal with the Islamic world. It is hoped that the following analysis will provide a historical context in which we can make sense of these tendencies and their repercussions for both worlds.
| Sep 07, 2010 | Kommentarer 0
Islam i Vesten
Jocelyne Cesari
The immigration of Muslims to Europe, North America, and Australia and the complex socioreligious dynamics that have subsequently developed have made Islam in the West a compelling new ªeld of research. The Salman Rushdie affair, hijab controversies, the attacks on the World Trade Center, and the furor over the Danish cartoons are all examples of international crises that have brought to light the connections between Muslims in the West and the global Muslim world. These new situations entail theoretical and methodological challenges for the study of contemporary Islam, and it has become crucial that we avoid essentializing either Islam or Muslims and resist the rhetorical structures of discourses that are preoccupied with security and terrorism.
In this article, I argue that Islam as a religious tradition is a terra incognita. A preliminary reason for this situation is that there is no consensus on religion as an object of research. Religion, as an academic discipline, has become torn between historical, sociological, and hermeneutical methodologies. With Islam, the situation is even more intricate. In the West, the study of Islam began as a branch of Orientalist studies and therefore followed a separate and distinctive path from the study of religions. Even though the critique of Orientalism has been central to the emergence of the study of Islam in the ªeld of social sciences, tensions remain strong between Islamicists and both anthropologists and sociologists. The topic of Islam and Muslims in the West is embedded in this struggle. One implication of this methodological tension is that students of Islam who began their academic career studying Islam in France, Germany, or America ªnd it challenging to establish credibility as scholars of Islam, particularly in the North American academic
context.
| Sep 07, 2010 | Kommentarer 0
ISLAM, DEMOKRATI & USA:
Cordoba Foundation
Abdullah Faliq |
Intro ,
På trods af at det er både en flerårig og en kompleks debat, Arches Quarterly reviderer fra teologiske og praktiske grunde, den vigtige debat om forholdet og foreneligheden mellem islam og demokrati, som gentaget i Barack Obamas dagsorden for håb og forandring. Mens mange fejrer Obamas opstigning til det ovale kontor som en national katarsis for USA, andre forbliver mindre optimistiske over for et skift i ideologi og tilgang på den internationale arena. Mens meget af spændingen og mistilliden mellem den muslimske verden og USA kan tilskrives tilgangen til at fremme demokrati, foretrækker typisk diktaturer og marionetregimer, der taler mundheld til demokratiske værdier og menneskerettigheder, efterskælvet af 9/11 har virkelig cementeret bekymringerne yderligere gennem Amerikas holdning til politisk islam. Det har skabt en mur af negativitet som fundet af worldpublicopinion.org, ifølge hvilken 67% af egypterne mener, at Amerika globalt spiller en "hovedsagelig negativ" rolle.
Amerikas svar har således været rammende. Ved at vælge Obama, mange rundt om i verden sætter deres håb om at udvikle en mindre krigerisk, men mere retfærdig udenrigspolitik over for den muslimske verden. Testen for Obama, som vi diskuterer, er, hvordan Amerika og hendes allierede fremmer demokrati. Vil det være faciliterende eller påtvingende?
i øvrigt, kan det vigtigt at være en ærlig mægler i længerevarende konfliktzoner? At inddrage prolifis ekspertise og indsigt
c lærde, akademikere, garvede journalister og politikere, Arches Quarterly bringer forholdet mellem islam og demokrati og Amerikas rolle frem i lyset - såvel som de ændringer, Obama har medført, i at søge fælles fodslag. Anas Altikriti, administrerende direktør for Th e Cordoba Foundation giver indledningen til denne diskussion, hvor han reflekterer over de håb og udfordringer, der hviler på Obamas vej. Efter Altikriti, den tidligere rådgiver for præsident Nixon, Dr. Robert Crane tilbyder en grundig analyse af det islamiske princip om retten til frihed. Anwar Ibrahim, tidligere vicepremierminister i Malaysia, beriger diskussionen med de praktiske realiteter ved at implementere demokrati i muslimske dominerende samfund, nemlig, i Indonesien og Malaysia.
Vi har også Dr. Shireen Hunter, fra Georgetown University, USA, der udforsker muslimske lande, der halter i demokratisering og modernisering. Dette er suppleret af terrorisme forfatter, Dr. Nafeez Ahmeds forklaring på postmodernitetens krise og
demokratiets undergang. Dr. Daud Abdullah (Direktør for Middle East Media Monitor), Alan Hart (tidligere ITN og BBC Panorama korrespondent; forfatter til zionismen: Jødernes virkelige fjende) og Asem Sondos (Redaktør af Egyptens Sawt Al Omma ugeblad) koncentrere sig om Obama og hans rolle i forhold til demokratifremme i den muslimske verden, samt USA's forhold til Israel og Det Muslimske Broderskab.
Udenrigsminister udsender, Maldiverne, Ahmed Shaheed spekulerer i fremtiden for islam og demokrati; Cllr. Gerry Maclochlainn
– et Sinn Féin-medlem, der udholdt fire års fængsel for irske republikanske aktiviteter og en forkæmper for Guildford 4 og Birmingham 6, reflekterer over hans nylige rejse til Gaza, hvor han var vidne til virkningen af den brutalitet og uretfærdighed, der blev udmålt mod palæstinensere; Dr Marie Breen-Smyth, Direktør for Center for Studiet af Radikalisering og Samtidens Politisk Vold diskuterer udfordringerne ved kritisk at forske i politisk terror; Dr Khalid al-Mubarak, forfatter og dramatiker, diskuterer udsigterne til fred i Darfur; og endelig ser journalist og menneskerettighedsaktivist Ashur Shamis kritisk på demokratisering og politisering af muslimer i dag.
Vi håber, at alt dette giver en omfattende læsning og en kilde til refleksion over emner, der berører os alle i en ny daggry af håb.
tak skal du have
| Sep 07, 2010 | Kommentarer 0
Amerikansk Hamas-politik blokerer fred i Mellemøsten
Henry Siegman
Mislykkede bilaterale samtaler i fortiden 16 år har vist, at parterne aldrig kan nå en fredsaftale i Mellemøsten. Israelske regeringer mener, at de kan trodse international fordømmelse af deres ulovlige koloniale projekt på Vestbredden, fordi de kan stole på, at USA modsætter sig internationale sanktioner. Bilaterale samtaler, der ikke er indrammet af parametre, der er formuleret af USA (baseret på Sikkerhedsrådets beslutninger, Oslo-aftalen, det arabiske fredsinitiativ, "køreplanen" og andre tidligere israelsk-palæstinensiske aftaler) kan ikke lykkes. Israels regering mener, at den amerikanske kongres ikke vil tillade en amerikansk præsident at udstede sådanne parametre og kræve deres accept. Hvilket håb er der for de bilaterale samtaler, der genoptages i Washington DC i september 2 afhænger helt af, at præsident Obama beviser, at troen er forkert, og om hvorvidt de "broforbindelser", han har lovet, skulle samtalerne komme i en blindgyde, er en eufemisme til indgivelse af amerikanske parametre. Et sådant amerikansk initiativ skal give Israel jernklædte forsikringer for dets sikkerhed inden for dets grænser før 1967, men samtidig skal gøre det klart, at disse forsikringer ikke er tilgængelige, hvis Israel insisterer på at nægte palæstinensere en levedygtig og suveræn stat på Vestbredden og Gaza. Dette papir fokuserer på den anden store hindring for en permanent statusaftale: fraværet af en effektiv palæstinensisk samtalepartner. At tage fat på Hamas 'legitime klager - og som bemærket i en nylig CENTCOM-rapport, Hamas har legitime klager - kan føre til dets tilbagevenden til en palæstinensisk koalitionsregering, der vil give Israel en troværdig fredspartner. Hvis denne opsøgende mislykkes på grund af Hamas 'afvisning, organisationens evne til at forhindre en rimelig aftale forhandlet af andre palæstinensiske politiske partier vil være blevet hæmmet betydeligt. Hvis Obama-administrationen ikke vil lede et internationalt initiativ til at definere parametrene for en israelsk-palæstinensisk aftale og aktivt fremme palæstinensisk politisk forsoning, Europa skal gøre det, og håber, at Amerika vil følge. uheldigvis, der er ingen sølvkugle, der kan garantere målet om "to stater, der lever side om side i fred og sikkerhed."
Men præsident Obamas nuværende kurs udelukker det absolut.
| Sep 07, 2010 | Kommentarer 0
Islamismen gensyn
MAHA AZZAM
There is a political and security crisis surrounding what is referred to as Islamism, a crisis whose antecedents long precede 9/11. Over the past 25 flere år, there have been different emphases on how to explain and combat Islamism. Analysts and policymakers
in the 1980s and 1990s spoke of the root causes of Islamic militancy as being economic malaise and marginalization. More recently there has been a focus on political reform as a means of undermining the appeal of radicalism. Increasingly today, the ideological and religious aspects of Islamism need to be addressed because they have become features of a wider political and security debate. Whether in connection with Al-Qaeda terrorism, politiske reformer i den muslimske verden, atomspørgsmålet i Iran eller kriseområder som Palæstina eller Libanon, det er blevet almindeligt at finde ud af, at ideologi og religion bruges af modstridende parter som kilder til legitimering, inspiration og fjendskab.
Situationen kompliceres yderligere i dag af den voksende antagonisme mod og frygt for islam i Vesten på grund af terrorangreb, som igen påvirker holdningen til immigration, religion og kultur. Grænserne for ummaen eller de troendes fællesskab har strakt sig ud over muslimske stater til europæiske byer. Ummaen eksisterer potentielt overalt, hvor der er muslimske samfund. Den fælles følelse af at høre til en fælles tro øges i et miljø, hvor følelsen af integration i det omgivende samfund er uklar, og hvor diskrimination kan være tydelig.. Jo større afvisning af samfundets værdier,
hvad enten det er i Vesten eller endda i en muslimsk stat, jo større konsolidering af islams moralske kraft som en kulturel identitet og et værdisystem.
Efter bombeattentaterne i London 7 juli 2005 det blev mere tydeligt, at nogle unge hævdede religiøst engagement som en måde at udtrykke etnicitet på. Forbindelserne mellem muslimer over hele kloden og deres opfattelse af, at muslimer er sårbare, har fået mange i meget forskellige dele af verden til at fusionere deres egne lokale knibe til den bredere muslimske., at have identificeret sig kulturelt, enten primært eller delvist, med en bredt defineret islam.
| Sep 06, 2010 | Kommentarer 0
ISLAM OG RETSTADEN
Birgit Krawietz
Helmut Reifeld
In our modern Western society, state-organised legal sys-tems normally draw a distinctive line that separates religion and the law. Conversely, there are a number of Islamic re-gional societies where religion and the laws are as closely interlinked and intertwined today as they were before the onset of the modern age. På samme tid, the proportion in which religious law (shariah in Arabic) and public law (qanun) are blended varies from one country to the next. What is more, the status of Islam and consequently that of Islamic law differs as well. According to information provided by the Organisation of the Islamic Conference (OIC), there are currently 57 Islamic states worldwide, defined as countries in which Islam is the religion of (1) the state, (2) the majority of the population, eller (3) a large minority. All this affects the development and the form of Islamic law.
| Sep 06, 2010 | Kommentarer 0
Islamisk politisk kultur, Demokrati, og menneskerettigheder
Daniele. Pris
It has been argued that Islam facilitates authoritarianism, contradicts the values of Western societies, og påvirker væsentligt vigtige politiske resultater i muslimske nationer. følgelig, lærde, kommentatorer, og regeringsembedsmænd peger ofte på ''islamisk fundamentalisme'' som den næste ideologiske trussel mod liberale demokratier. Denne udsigt, imidlertid, bygger primært på analyse af tekster, Islamisk politisk teori, og ad hoc undersøgelser af de enkelte lande, som ikke tager andre faktorer i betragtning. Det er min påstand, at islams tekster og traditioner, ligesom andre religioner, kan bruges til at understøtte en række politiske systemer og politikker. Landespecifikke og beskrivende undersøgelser hjælper os ikke med at finde mønstre, der vil hjælpe os med at forklare de forskellige forhold mellem islam og politik på tværs af landene i den muslimske verden. Derfor, en ny tilgang til undersøgelsen af
forbindelse mellem islam og politik er påkrævet.
jeg foreslår, gennem streng evaluering af forholdet mellem islam, demokrati, og menneskerettigheder på tværnationalt niveau, at der lægges for meget vægt på islams magt som politisk kraft. Jeg bruger først komparative casestudier, som fokuserer på faktorer, der vedrører samspillet mellem islamiske grupper og regimer, økonomiske påvirkninger, etniske spaltninger, og samfundsudvikling, at forklare variansen i islams indflydelse på politik på tværs af otte nationer. Jeg hævder, at meget af magten
tilskrives islam som drivkraften bag politikker og politiske systemer i muslimske nationer kan bedre forklares med de tidligere nævnte faktorer. finder jeg også, i modsætning til almindelig overbevisning, at den stigende styrke af islamiske politiske grupper ofte har været forbundet med beskeden pluralisering af politiske systemer.
Jeg har konstrueret et indeks over islamisk politisk kultur, baseret på i hvilket omfang islamisk lov udnyttes, og om og, hvis så, hvordan,vestlige ideer, institutioner, og teknologier implementeres, at teste karakteren af forholdet mellem islam og demokrati og islam og menneskerettigheder. Denne indikator bruges i statistisk analyse, som omfatter en stikprøve på treogtyve overvejende muslimske lande og en kontrolgruppe på treogtyve ikke-muslimske udviklingslande. Udover at sammenligne
Islamiske nationer til ikke-islamiske udviklingslande, statistisk analyse giver mig mulighed for at kontrollere indflydelsen af andre variabler, der har vist sig at påvirke niveauer af demokrati og beskyttelse af individuelle rettigheder. Resultatet skulle være et mere realistisk og præcist billede af islams indflydelse på politik og politik.
| Sep 06, 2010 | Kommentarer 0
PRÆCISION I DEN GLOBALE KRIG FOR FORRETNING:
Sherifa zuhur
Syv år efter september 11, 2001 (9/11) angreb, mange eksperter mener, at al-Qaida har genvundet styrke, og at dens copycats eller tilknyttede selskaber er mere dødbringende end før. Det nationale efterretningsestimat for 2007 hævdede, at al-Qa’ida er farligere nu end før 9/11.1 Al-Qaidas emulatorer truer fortsat vestlige, Mellemøstlig, og europæiske nationer, som i plottet, der blev forpurret i september 2007 i Tyskland. Bruce Riedel fastslår: Stort set takket være Washingtons iver efter at gå ind i Irak i stedet for at jage al-Qaidas ledere, Organisationen har nu en solid base af operationer i Pakistans badlands og en effektiv franchise i det vestlige Irak. Dens rækkevidde har spredt sig i hele den muslimske verden og i Europa . . . Osama bin Laden har startet en vellykket propagandakampagne. . . . Hans ideer tiltrækker nu flere tilhængere end nogensinde.
Det er rigtigt, at forskellige salafi-jihadist-organisationer stadig dukker op i hele den islamiske verden. Hvorfor har svær ressourcer på den islamistiske terrorisme, som vi kalder global jihad, ikke vist sig at være særdeles effektive?
Flytning til værktøjerne til “blød kraft,”Hvad med effektiviteten af vestlige bestræbelser på at styrke muslimer i den globale krig mod terror (GWOT)? Hvorfor har USA vundet så få "hjerter og sind" i den bredere islamiske verden? Hvorfor spiller amerikanske strategiske budskaber om dette emne så dårligt i regionen? Hvorfor, på trods af bred muslimsk misbilligelse af ekstremisme som vist i undersøgelser og officielle udtalelser fra vigtige muslimske ledere, har støtte til bin Ladin faktisk øget i Jordan og i Pakistan?
Denne monografi vil ikke revidere oprindelsen til islamistisk vold. Det er i stedet bekymret for en form for begrebsmæssig fiasko, der fejlagtigt konstruerer GWOT, og som afskrækker muslimer fra at støtte den. De er ikke i stand til at identificere sig med de foreslåede transformative modforanstaltninger, fordi de skelner nogle af deres kernetro og institutioner som mål i
denne bestræbelse.
Flere dybt problematiske tendenser forvirrer de amerikanske konceptualiseringer af GWOT og de strategiske budskaber, der er udformet til at bekæmpe krigen. Disse udvikler sig fra (1) postkoloniale politiske tilgange til muslimer og muslimske majoritetsnationer, der varierer meget og derfor giver modstridende og forvirrende indtryk og effekter; og (2) resterende generaliseret uvidenhed om og fordomme over for islam og subregionale kulturer. Føj til denne amerikanske vrede, frygt, og angst for de dødbringende begivenheder i 9/11, og visse elementer, der, på trods af opfordringer fra køligere hoveder, hold muslimer og deres religion ansvarlige for deres religionsudøveres ugjerninger, eller som finder det nyttigt at gøre det af politiske årsager.
| Sep 06, 2010 | Kommentarer 0
DEBATERING AF DEMOKRATI I DEN ARABISKE VERDEN
Ibtisam Ibrahim |
Hvad er demokrati?
Vestlige forskere definerer demokrati som en metode til at beskytte individers borgerlige og politiske rettigheder. Det giver ytringsfrihed, trykke, tro, mening, ejendomsret, og montering, samt stemmeret, nominere og søge offentlige hverv. Huntington (1984) hævder, at et politisk system er demokratisk i det omfang, dets mest magtfulde kollektive beslutningstagere er udvalgt gennem
periodiske valg, hvor kandidater frit konkurrerer om stemmer, og hvor stort set alle voksne er stemmeberettigede. Rothstein (1995) fastslår, at demokrati er en styreform og en regeringsproces, der ændrer sig og tilpasser sig som reaktion på omstændighederne. Han tilføjer også, at den vestlige definition af demokrati — ud over ansvarlighed, konkurrence, en vis grad af deltagelse — indeholder en garanti for vigtige borgerlige og politiske rettigheder. Anderson (1995) hævder, at begrebet demokrati betyder et system, hvor de mest magtfulde kollektive beslutningstagere udvælges gennem periodiske valg, hvor kandidater frit konkurrerer om stemmerne, og hvor stort set hele den voksne befolkning er stemmeberettiget.. Saad Eddin Ibrahim (1995), en egyptisk lærd, ser demokrati, der kan gælde for den arabiske verden, som et sæt regler og institutioner designet til at muliggøre regeringsførelse gennem det fredelige
ledelse af konkurrerende grupper og/eller modstridende interesser. Imidlertid, Samir Amin (1991) baseret sin definition af demokrati på det socialmarxistiske perspektiv. Han deler demokratiet op i to kategorier: borgerligt demokrati som bygger på individuelle rettigheder og frihed for den enkelte, men uden at have social lighed; og politisk demokrati, som giver alle mennesker i samfundet ret til at stemme og til at vælge deres regering og institutionelle repræsentanter, som vil bidrage til at opnå deres lige sociale rettigheder.
For at afslutte dette afsnit, Jeg vil sige, at der ikke er én enkelt definition af demokrati, der præcist angiver, hvad det er, eller hvad der ikke er.. Imidlertid, som vi bemærkede, de fleste af definitionerne nævnt ovenfor har væsentlige lignende elementer – ansvarlighed, konkurrence, og en vis grad af deltagelse – som er blevet dominerende i den vestlige verden og internationalt.
| Sep 05, 2010 | Kommentarer 0
Demokrati, Valg og det egyptiske muslimske broderskab
Israel Elad-Altman
Den amerikansk-ledede Mellemøsten reform og demokratiseringskampagne i de sidste to år har været med til at forme en ny politisk virkelighed i Egypten. Muligheder har åbnet sig for uenighed. Med os. og europæisk støtte, lokale oppositionsgrupper har været i stand til at tage initiativ, fremme deres årsager og trække indrømmelser fra staten. Den egyptiske muslimske broderskabsbevægelse (MB), som er officielt forbudt som en politisk organisation, er nu blandt de grupper, der står over for begge nye muligheder
og nye risici.
Vestlige regeringer, inklusive regeringen i De Forenede Stater, betragter MB og andre "moderate islamistiske" grupper som potentielle partnere til at fremme demokratiet i deres lande, og måske også i udryddelsen af islamistisk terrorisme. Kunne den egyptiske MB udfylde den rolle? Kunne det følge sporet fra det tyrkiske retlige og udviklingsparti (AKP) og det indonesiske velstandsretlige parti (MCC), to islamistiske partier, der, ifølge nogle analytikere, tilpasser sig med succes reglerne for liberalt demokrati og fører deres lande mod større integration med, henholdsvis, Europa og et ”hedensk” Asien?
Denne artikel undersøger, hvordan MB har reageret på den nye virkelighed, hvordan det har håndteret de ideologiske og praktiske udfordringer og dilemmaer, der er opstået i løbet af de sidste to år. I hvilket omfang har bevægelsen imødekommet dets udsigter til nye omstændigheder? Hvad er dets mål og dets vision om den politiske orden? Hvordan har det reageret på USA. overture og til reform- og demokratiseringskampagnen?
Hvordan har den navigeret i sine forbindelser med det egyptiske regime på den ene side, og andre oppositionsstyrker på den anden, da landet gik mod to dramatiske valg i efteråret 2005? I hvilket omfang kan MB betragtes som en styrke, der kan lede Egypten
mod liberalt demokrati?
| Sep 05, 2010 | Kommentarer 0
IkhwanScope På Facebook
IkhwanScope On Scribd
IkhwanScope på Twitter