Islamofobi og anti-muslimsk hadforbrydelse

JONATHAN GITHENS-MAZER

ROBERT LAMBERT MBE

The perils of Islamophobia and anti-Muslim hate crime threaten to undermine basic human rights, fundamental aspects of citizenship and co-existing partnerships for Muslims and non- Muslims alike in contemporary Europe. Routine portrayals of Islam as a religion of hatred, violence and inherent intolerance have become key planks for the emergence of extremist nationalist, anti-immigration politics in Europe – planks which seek to exploit populist fears and which have the potential to lead to Muslim disempowerment in Europe. Sections of the media have created a situation where the one serves to heighten the unfounded claims and anxieties of the other – such that politicians from Austria to the Britain, og Holland til Spanien, føle sig godt tilpas ved at bruge udtryk som "Tsunamier af muslimsk immigration", og beskylder islam for at være en grundlæggende trussel mod en "europæisk livsstil". Mens i mange tilfælde, trækkraften af ​​denne populistiske tilgang afspejler en uvidenhed om islamisk tro, praksis og tro, der er mange tænketanke, som i øjeblikket er engageret i at fremme fejlagtige fremstillinger af islam og muslimsk politisk overbevisning gennem uunderbyggede og akademisk grundløse undersøgelser, og en afhængighed af teknikker som "junk-polling". Før han forskede i islamofobi og antimuslimsk hadforbrydelse i London, vi arbejdede sammen med muslimske londonere for at forske i den omstridte opfattelse af, hvad der i vid udstrækning af akademikere og politiske beslutningstagere betegnes som "voldelig radikalisering" (Githens-Mazer, 2010, Lambert 2010). Det var i høj grad den tidligere forskningserfaring, der fik os til at gå i gang med dette nye projekt. Det vil sige, der er en vigtig forbindelse mellem de to områder
arbejde, som vi bør forklare indledningsvis. Siden 9/11 muslimske londonere, ikke mindre end muslimer i byer og byer i hele Europa, er ofte blevet uretfærdigt stigmatiseret som subversive trusler mod statens sikkerhed og social samhørighed, nogle gange karakteriseret som en femte kolonne (Cox og Marks 2006, Gove 2006, Mayer og Frampton 2009). Vi antyder ikke, at denne stigmatisering ikke fandtes før 9/11, endnu mindre hævder vi, at det udelukkende drejer sig om spørgsmålene om sikkerhed og social samhørighed, men vi hævder, at svaret på 9/11 – ’krigen mod terror’ – og meget af den retorik, der har omgivet den, har spillet en væsentlig rolle i at øge offentlighedens opfattelse af europæiske muslimer som potentielle fjender frem for potentielle partnere og naboer.

Filed Under: ArtiklerFremhævetForenede Stater & Europa

Mærker:

About the Author:

RSSKommentarer (0)

Trackback URL

Leave a Reply